Robusthed er manipulation og dybt forfejlet

Overalt, hvor mennesker søger nye veje erhvervsmæssigt, er det nye keyword: Robust og robusthed.
Alle skal være robuste for at kunne sikre sig det nye job og de nye udfordringer. Men mennesket er grundlæggende ikke født som værende robust. Vi er en yderst kompleks størrelse, der består af milliarder af små celler. Cellerne skal have totalt optimale forhold omkring sig for at kunne fungere. Dette optimale miljø, som cellerne konstant og hele tiden søger, kaldes homeostase, hvilket betyder ligevægt. Når celler søger ligevægt, er det primært fordi, at de lever og udfører deres specialiserede funktioner under disse velkendte og optimale forhold. Hvis cellerne kræver og fordrer ligevægt for at kunne arbejde optimalt, så er der ikke ret meget, der taler for, at mennesket i sit udgangspunkt er født og skabt robust. Og vi er ikke robuste. Det er manipulerende, at vi taler om robuste mennesker, og det er dybt forfejlet. Mennesket søger konstant ligevægt og derfor er vi ikke robuste.
Til gengæld er vi skabt til at finde og opretholde ligevægt. Det, der kan være med til at opretholde denne ligevægt er en robusthed rundt omkring mennesket. Og dette er en væsentlig pointe i denne kontekst. Organisationer kan og bør være det robuste element, der skal være omkring mennesket skrøbelighed, i hvert fald på celleniveau.
Derfor skal vi ændre hele måden vi taler om og forholder os til robusthed på. Det er ikke mennesket, der skal være robust. Det er rammerne omkring mennesket, der skal favne, udvise og udstråle robusthed.

Den robuste organisation

Den robuste organisation er det, der skal være med til at opretholde en ligevægt for mennesket. En ligevægt, der er afgørende for, at det enkelte menneske kan være i optimale forhold. Disse rammer er noget organisationen kan skabe, vedligeholde og opdyrke. Organisationen er dermed den ydre robuste ramme, der kan være med til at sikre optimale vilkår.

Hvad er den robuste organisation?

Hvad gør en organisation robust? Hvilke unikke elementer indgår i en robust organisation?
Robuste organisationer er blandt andet kendetegnet ved, at have tydelige ydre og indre rammer for arbejdets virke, klare rammer og retningslinjer for, hvilke opgaver medarbejderne forventes at løse, herunder under, hvilke forudsætninger samt i hvilket omfang opgaverne forventes, at blive løst.
En robust organisation bygger på tre yderst elementære forhold:
1) Samarbejde: gensidigt forpligtende og inkluderende
2) Klarhed: i/over rammer, strukturer, retningslinjer
3) Autonomi: selvstændighed og frihed under ansvar.

 

WHO anser stress som en af største sygdomsbyrder i år 2020

WHO – World Health Organisation skriver følgende om stress i år 2020:

The World Health Organisation (WHO) Global Burden of Disease Survey estimates that by the year 2020, stress-related mental health conditions including anxiety and depression will be highly prevalent and will besecond only to ischemic heart disease in the scope of disabilities experienced by sufferers. An extraordinary statistic, coming our way in less than four years.

Der er tale om et estimat, om hvordan sygdoms-byrden vil udvikle sig frem til år 2020. WHO forudser, at stress, og deraf afledte sygdomme som angst og depression, vil være en af 2 store sygdomsbyrder, og kun overgået af iskæmisk hjertesygdom.

Derfor er det væsentligt, at alle gør sig nogle overvejelser i forhold til, at indrette deres hverdag på en sådan måde, at afstresning bliver prioriteret på linje med sund kost og motion.

Afstresning er en overset, men væsentlig del af stress-bekæmpelsen i det moderne samfund. Vi arbejder mere end tidligere, vi er ‘på’ hele tiden med facebook, instagram og andre sociale medieværktøjer. Arbejdsmailen er aldrig ‘slukket’ og vi presser vores hverdag, for at tilgodese alle de forventninger samfundet har til en moderne social familie.

Afstresning er et valg. Og du skal selv træffe dette valg. Der er ingen der træffer beslutningen for dig. Hvis ikke vi selv siger fra, og stopper op og tænker over, hvordan vi kan tilrettelægge vores hverdag, så stress-fri som muligt, så er vi alle i risiko for at ende som en del af WHO’s estimat,  og dermed i stressfælden.
Heldigvis kan vi selv gøre mange forebyggende tiltag, i forhold til at passe godt på os selv, når temaet er stress.

På vej imod en afstresningskultur

Afstresning handler om, at passe godt på selv, både fysisk og mentalt. Fysisk kan vi gøre en kæmpe indsats ved blot at gå en tur i rask gang på 30 minutter hver dag. Dette har flere sundhedsfremmende og afstressende fordele for dig og din krop. Når vi motionerer i moderat tempo udskiller kroppen nogle meget virksomme stoffer, der virker direkte afstressende på vores krop. Vi afbrænder simpelthen stresshormoner ved at gå i moderat tempo, hvor pulsen ligger på mellem 100 – 120 slag/min.
En anden ting, der har direkte afstressende effekt på vores krop er mental afstresning. Til dette kan du med fordel anvende app’en ‘Stress af’, der er tilgængelig i din appstore. Denne app opøver din evne til selv at gennemføre en mental afstresning, som kan anvendes når du har 5-6 minutter til rådighed, og har behov for at lukke ned for omverdens impulser og indtryk. App’en tager dig igennem 3 niveauer, hvor 1. niveau er 17 minutter, og skal lyttes til hver dag, i 10 på hinanden følgende dage. 1. niveau er gratis. 2. niveau er på 13 minutter og skal ligeledes lyttes til hver dag, i 10 sammenhængende dage. 2. niveau koster ml 25-30 kroner alt efter din app-udbyder. 3. niveau er 7 minutter og her lærer du mentalt at ‘lukke’ hovedet og kroppen ned på kort tid. 3. niveau koster ligeledes 25-30 kroner. Efter du har gennemført alle 3 niveauer er du i stand til at ‘lukke ned’ på 5 minutter hvorend du er, når bare der er fred og ro omkring dig.  Når du begynder med app’en vil du ikke nødvendigvis finde mening med alt det sagte, men over de 3 niveauer opøver du, din kompetence i mentalt at lukke ned og afstresse din krop, på en hurtig og effektiv møde.
Afstresning er ganske enkelt og ligetil for alle mennesker, også for dig.
Et tredje element i afstresning er, at søge fysisk velvære. Det kan for eksempel være gennem massage. Fysisk velvære er at stimulere din krop til at frigive afstressende stoffer, som aktivt bekæmper stresshormonerne. Det er ikke raketvidenskab, men endnu et element som du kan gøre brug af i din hverdag. Massage er tilgængeligt for alle. Om det er hos en professionel eller bare din partner, har stort set samme effekt i en afstresningskontekst. Af andre ting som kan øge din fysiske velvære kan nævnes; fodmassage, hovedbundsmassage, kurbade, et varmt karbad med beroligende salte og dufte, med mere. Man kan også selv massere sin fod eller hånd, og effekten er stort set den samme.
Fysisk velvære kan også bringe dig tættere på din partner, hvis i masserer hinanden. Dette kan endvidere bringe dig og din partner tættere på hinanden i en hverdag, hvor tiden ofte har svære kår. Og at være tættere på hinanden er for mig at se, en overset, men i særdeleshed ganske afstressende aktivitet.

Vi er på vej imod en regulær stresspandemi

Stress-fri.nu

Jacob Frydendal Clausen,
Indehaver

Certificeret Stresscoach

Professionsbachelor i Sygepleje

Diplom i Ledelse og forandringsprocesser

stud. Master i Sundhedspædagogik og sundhedsfremme

Vi er på vej imod en regulær stresspandemi

 

Indledning

Vi ser det alle steder verden over. Mennesker rammes flere og flere af en stresslidelse. En stresslidelse som har svære kår i et moderne samfund, hvor stigende krav om effektivisering, fleksibilitet, arbejdsmængde og ikke at forglemme, det flydende arbejdstidsbegreb. Der er ikke længere tale om et 8-16 job. I langt de fleste stillinger forventes det, at vi er online og ”på” stort set alle vores vågne timer. Vi forventes at besvare mails fra USA og østen uden skelen til tidszoner og andre geografiske forhold. Vi forventes at løse stadigt stigende komplekse arbejdsforhold hurtigere, bedre, med større effektivitet og til færre omkostninger. Samtidig forventes vi, at have tid og evigt overskud til at skabe en tryg og sikker opvækst for vores børn. Vores børn der trimmes til langt hurtigere at være ”på” i forhold til valg af uddannelse og retning for deres liv.

Inden vi når frem til stresspandemien, er vi nødt til at se på nogle af de vilkår vores moderne samfund er underlagt.

Øget kompleksitet i et globaliseret samfund

Lige gyldigt om vi arbejder i det offentlige eller det private. Lige gyldigt om vi er medarbejder eller leder, chef eller ejer, direktør eller kasseassistent, om vi arbejder med maskiner eller mennesker, så rammes flere og flere af os af en stresslidelse. Vi er, alle som en, presset til at yde mere, hurtigere og bedre end før, og samtidig er der, en tiltagende grad af kompleksitet forbundet med opgaveløsningen.

Den globaliserede verden stiller virksomheder og stater over for et krav om øget konkurrenceevne og et globaliseret marked, som åbner op for nye muligheder men også nye begrænsninger, en konkurrenceevne som i Danmark er hårdt presset af højere lønninger end i for eksempel Thailand eller Polen. Vi kæmper en ulige kamp med denne globalisering, og virksomheder outsourcer arbejde til Indien og andre lande, hvor lønningerne er presset i bund. Dette påvirker os alle. Det påvirker os i forhold til jobsikkerhed, lønniveau og krav om udflytning, tilflytning og omplacering.

Endvidere ser vi, i langt højere grad end tidligere, en tendens til at velfærdssamfundene er i en opløsningsfase eller tilpasningsfase. Vi ser stigende befolkningstal, længere gennemsnitslevealder og en offentlig sektor, i hvert fald i Danmark, som står over for forfald –  i hvert fald – et forfald i forhold til, hvordan vores samfund tidligere har fungeret. Hospitaler og pleje- og omsorgssektorer, socialpsykiatri og såvel primære som sekundære psykiatriske enheder, børneinstitutioner, fritidshjem og skoler er alle ved at kollapse i et, for mig at se, forfejlet forsøg på at tilpasse den økonomi staten har til rådighed. Selv har jeg ikke i de seneste 10 år set et hospital, hvor alt ånder fred og idyl. Tværtimod hører vi oftere og oftere – og mindst en gang om ugen, om endnu en afdeling eller endnu et hospital, hvor der skal fyres for yderligere 50-100 millioner kroner. Sundhedsvæsnet er i frit fald imod et hidtil uset bundniveau fordi vi presser mennesker til umenneskelige arbejdsforhold og borgere og patienter til umenneskelige forhold. Sådan gentager det sig i mange offentlige institutioner. Folkeskolen blev kastet ind i effektiviseringshelvedet med skolereformen for et par år siden. Her skulle der nu også arbejdes mere, hurtigere og bedre.

 

Når du strammer garnet…

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet. Sådan synges i den velkendte gamle julesang. Og vi er desværre der rent politisk og samfundsmæssigt, hvor vi er ved at kvæle velfærdsstaten. De voldsomme forandringer og hastigt stigende krav til effektivisering gør, at den enkelte offentlige ansatte, i ovennævnte sektore, oftere vil gå hjem med en følelse af afmagt, utilfredshed med egen indsats, utilstrækkelighed over for kontinuerlige krav om effektivisering, fleksibilitet, professionalisme til trods, og sådan kunne jeg blive ved.

Vi er underlagt nogle arbejdsmæssige rammer, som alene er ganske rigeligt til, at vi hver især vil udløse daglig stress – og dermed er det kun et spørgsmål om tid, førend vi falder for det private eller offentlige effektiviseringshelvede. Vi kan ikke blive ved med at tro, at menneskekroppen kan klare de voldsomme forandringer, vi som arbejdstagere stilles overfor. Vi har, som arbejdstagere, aldrig ro, ingen tryghed i ansættelse, ingen kendte og bare nogenlunde stabile arbejdsopgaver. Zygmunt Bauman, der er polsk sociolog bosiddende i England, skriver om fluiditet, som er en betegnelse for den måde, hvorpå han opfatter vores samtid. Om end han kan kritiseres for at være pessimistisk over for hans samtid, så har han en pointe i forhold til hans begreb om fluiditet. Denne flydende tilstand, som han mener den moderne tidsalder befinder sig i, skal forstås som en metafor for, at der ikke længere er faste rammer omkring os. Det flyder. VI har løse ansættelser og projektansættelser, vi har møder mellem mennesker uden en fælles fortid og fremtid, et møde som kun eksisterer imens det pågår.

Lektor Peter Rod, fra UCC, skriver følgende med udgangspunkt i Bauman:

På det fleksible arbejdsmarked er ’forandring’ kodeordet, og dette spiller også ind på organiseringen af arbejds- og hverdagsliv. Et arbejdsmarked præget af fleksibilitet fratager i værste situation folk de erfaringer, som kræver tid. Den tid, folk har sammen med hinanden til at udvikle gensidig, uformel tillid, mindskes. Dette betyder, at arbejdsrelationerne bliver meget overfladiske. Samtidigt bliver det sværere for de fleste mennesker at fornemme en sammenhæng i deres eget liv. Disse vilkår betyder, at det er nedværdigende kun at arbejde for livets opretholdelse, og der er ikke den samme respekt om en ‘rigtig’ arbejder. Med andre ord: Værdigheden ved alene at udfylde en funktion og deltage på arbejdsmarkedet synes at ændre sig på det postmoderne arbejdsmarked. I Baumans konsumsamfund er arbejdsetikken blevet erstattet af forbrugeræstetikken, hvor oplevelse og nydelse er i højsædet. Denne forskydning fra arbejdsetik til forbrugsfrihed starter i vores del af verden i 1950’er og udvikler sig løbende. I dagens konsumsamfund udgør service- og oplevelses- økonomien over 70 procent af de vestlige økonomier. Hvor der i det traditionelle samfund var landbrugsøkonomien dominerende, og industriøkonomien var styrende i det moderne samfund. Et samfund beskrives ud fra den dominerende økonomi, fx landsbrugssamfundet og industrisamfundet.[1]

Baumans intention i værkerne om den flydende modernitet er, ifølge Ole Morsing fra AU, at forholde sig til og kritisere en verden med færre og færre stabile holdepunkter. Baumans tænkning er ikke simpel, og det gør det heller ikke nemmere, at han gennem sit omfangsrige forfatterskab nogle gange har ændret kurs.

I en stresskontekst er Bauman interessant i det han italesætter den flydende tilstand som vores samfund befinder sig i. Vi har ingen faste holdepunkter, og denne foranderlighed og hastigt forandrende tilværelse, er en blandt mange andre årsager til, at vi står overfor en regulær stresspandemi – en verdensomspændende stresstilstand, fordi vi har svært ved at tolke den verden vi befinder os i. Netop denne flydende tilstand, hvor meget er i en opløsningsfase, er i særhed med til at udløse stress hos mennesker, fordi det bliver ukendte faktorer, der i højere grad influerer på vores hverdag. Der er ingen ro omkring det ukendte. Der er ingen viden omkring det ukendte. Der er ingen erfaringer at trække på omkring det ukendte.

 

Vi må forstå og acceptere, at den traditionelle stressbehandling ikke kan hjælpe alle os, der rammes af stress.

I Danmark er det kun muligt, at få hjælp til en stresslidelse gennem det traditionelle behandlersystem. Du kan opsøge din læge, som kan henvise dig til en psykolog. Men langt de fleste med en almindelig form for stress kan med stor fordel afhjælpes ved en stresscoach. Vel og mærket en certificeret stresscoach. Stresslidelser er ikke noget, som kun kan løse med psykologisk samtale. Faktisk tværtimod. Hvis vi ser på den overophobning af stresshormoner, som finder sted, når mennesker rammes af stress, så er der tale om helt andre tiltag end blot samtale. Der kræves moderat motion dagligt. Der kræves en grundig afstressning førend vi bevæger os over i samtalen som værktøj. Der fordres metoder til at få bugt med den overophobning af stresshormoner, som har fundet sted i kroppen.

Alt for ofte modtager jeg, som certificeret stresscoach, folk som efter 8 gange psykologhjælp ikke har fået det væsentligt bedre.

De oplever stadigvæk, at deres hverdag udsætter dem for stress. De har lært, at de skal trække vejret helt ned i maven. Og det gør de. Men de har ikke fået hjælp til at sænke deres ophobede stresshormoner i kroppen.

Stress er ikke en eksakt videnskab. Der er en hel masse som vi ved om stress, og der er mange enslydende fortællinger om, hvordan det at have stress, opleves og føles. Men der er også individuelle præg og der er karaktertræk som bevirker, at nogle mennesker rammes lettere af stress end andre.

I tv-programmer på blandt andet TV2, kunne vi følge mennesker som var ”fældet af stress”. Mange af dem var blevet vejledt til at lægge sig ned, når de oplevede stress. De skulle afslappes og have ro til at komme sig. Noget af det vigtigste omkring stress er dog en effektiv afstressning, hvor man via moderat motion rent faktisk brænder nogle af de overophobede stresshormoner i kroppen af. Ved effektiv afstressning kan vi reducere sygefraværet markant for den enkelte med en stresslidelse. Der er ikke nogen evidens for, at den stresslidende skal ligge sig rask igen. Det er en misforståelse, hvis I spørger mig.

Når mennesker kommer i behandling af stress hos mig, så skal de som tidligere skrevet, først og fremmest afstresses. Deres stresshormoner adrenalin og kortisol skal bringes tilbage til deres normale niveauer. Dette gøres bedst ved at motionere moderat i 30 minutter hver dag. Derudover skal de lære en teknik til at slappe af. Der er mange forskellige måde at blive guidet til at finde denne ro. Jeg anvender app’en Stress Af, som er en del af Bjarne Toftegårds koncept. Et koncept som virker, et koncept som rigtig mange mennesker har haft glæden ved at stifte bekendtskab med, og ikke mindst rigtig mange mennesker, som lærer at forebygge, håndtere og undgå yderligere stressophobning og stresslidelse.

Stress, stenalderen og det moderne menneske

Stress er noget vi alle kender til. Hvad enten vi selv har oplevet en svær stresstilstand eller en nær ven eller en i vores familie har været svært stresset, så har vi alle oplevet stress helt tæt på. Når vi i dagens flygtige og flydende samfund taler om stress og hvad der kan give stress eller ikke kan give stress, så er der et fortidslevn som vi alle er nødt til at forholde os til.
Stress opstår i en af hjernens ældste dele, det som nogen kalder krybdyrhjernen. Denne del af vores hjerne har ikke ændret sig nævneværdigt siden stenalderen, og derfor er det væsentlig, at forstå, hvordan stress systemet fungerer og hvad stress systemet var udtænkt til at skulle gøre for stenaldermennesket.
I stenalderen var menneskenes vilkår noget anderledes end de er for os i dag, i det ‘hypede’ og hurtigt omskiftelige  samfund. Stenaldermanden sov formodentlig et sted mellem 14-16 timer i døgnet, gik så på jagt, for at skaffe føde, hvorefter maden blev indtaget. Skulle stenaldermanden blive mødt af en trussel – som hvis for eksempel en sabeltiger pludselig viste sig på savannen midt i jagten, her ville stress systemet straks sætte ind. Stress systemet kaldes også meget passende for kamp-eller-flugt systemet, fordi det er netop lige, hvad systemet aktiverer og mobiliserer i vores krop. Skulle sabeltigeren pludselig stå foran os, ja så analyserer hjernen hurtigt om truslen er overkommelig, og dermed noget vi kan bekæmpe, eller om vi skal tage benene på nakken og tage flugten.
Systemet fungerer ved blandt andet at udskille stresshormonet Adrenalin, som er det hormon, der først sættes i reaktion i vores krop. Adrenalin bevirker, at vi kroppen hurtigt omstiller nogle væsentlige ændringer i vores krop. Adrenalin bevirker, at der frigives en masse energi i form af sukker- og fedtstoffer til blodbanen. Den ekstra energi skal kroppen bruge til kamp-eller-flugt handlingen. Samtidig bevirker Adrenalin at vores immunsystem mobiliseres sådan at kroppen bedre kan modstå en kamp og dermed at blive såret. Derudover stiger vores åndedragfrekvens og vores puls. Alt dette skal være med til at stille kroppen i højeste alarmberedskab.

Udfordringen i det moderne, omskiftelige og hurtige samfund er, at det er det samme system vi er overladt til i dag – og dette giver nogle uhensigtsmæssige forhold, som vi må forholde os til i forbindelse med stress.

Det er meget sjældent, at vi i den moderne tid vi lever i, står over for en sabeltiger – og det er heldigvis dejligt, men fremfor en sabeltiger, så bevirker ting i dagligdagen samme funktioner som ovenstående. Det kan være når der tikker endnu en mail ind nede i højre hjørne af computerskærmen med et rødt udråbstegn – mange vælger hurtigt at trykke på linket før det forsvinder, og straks forholde sig til mailen, og besvare den. Denne lille ting, som vi kan udføre rigtig mange gange dagligt, kan muligvis udskille et stressrespons hos dig. Faresignalet – selvom det er en mail og ikke en sabeltiger – forårsager at samme udskillelse af adrenalin finder sted, og bevirker samme omstillinger i din krop.

Mange andre ting i vores hverdag kan på samme vis udløse et stressrespons og dermed udskiller vi ofte stresshormoner i kroppen. Udskiller vi det for mange gange om dagen vil vi ende med en overophobning af stresshormoner i kroppen, og det vil bevirke, at vores mentale og fysiske funktioner udsættes for en unødig overbelastning. Står det på i længere tid vil det kunne ende med en egentlig stresslidelse.

Af: Jacob Frydendal Clausen

Stress og immunsystemet – og gode råd til afstressning

Når man har stress tærer det på kroppens ressourcer, energi og overskud. Desværre tærer  det også på vores immunsystem, og dermed nedsættes kroppens evne til at bekæmpe infektioner, evnen til at regenerere indre kropslige skader med mere. Kroppens overbelastning, forårsaget af de forhøjede stressniveauer bevirker, at kroppen evne til at forsvare sig selv nedsættes markant.
Når kroppen er overbelastet af stress er det derfor nødvendigt at spise optimalt, at sørge for at få tilstrækkelig med vitaminer.
For at nedbringe de overophobede stresshormoner er der nogle ting du kan gøre.
1) Du bør dagligt motionere i et moderat niveau –  det betyder, at man skal gå en rask tur med en gennemsnitshastighed på  -6-6,5 km/time eller så meget ens krop tillader, når pulsen ikke bør overstige 110-120 slag/minut.
2) Sørg for at spise sundt. Anvend de gældende kostandbefalinger og sørg for at få et vitamintilskud i perioder med meget stress.
D-vitamin er vigtigt, at få tilstrækkeligt af, også når du er stresset.
3) Sov godt og nok
Sørg for at gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag. Den sidste times tid inden du skal sove bør du slukke for dit TV, din pc og din mobiltelefon. At du bør undgå disse er ganske simpelt, at lys og lyd fra disse enheder skaber ekstrem meget aktivitet i din hjerne, og dermed kan de meget vel forhindre en god nats søvn. I stedet for kan du læse en god bog. Denne vil skabe ro i din hjerne.
Hvis du har mange tanker der fylder dit hoved før sengetid, bør du skrive dine tanker ned på en blok eller i en notesbog, for på den måde at skabe fred og ro inden du lægger dig til at sove.

Daglig moderat motion, spise sundt og at sove godt og nok – er de vigtigste og første afstressende dele af behandlingen af en overophobning af stresshormoner i din krop.

Stress og træning

Motion i rette mængder og med de rette forholdsregler er okay i forbindelse med en stress lidelse.
Hvis man har en stress lidelse er der nogle vigtige ting du bør overholde i forbindelse med træning.
Tung og langvarig styrketræning bør du pausere. Ligeledes bør du heller ikke dyrke maraton og andre ekstreme udholdenhedsløb. Årsagen til dette er, at du når du presser din krop så udskiller du stresshormoner.
Både styrketræning og konditionstræning kan forværre dit aktuelle stressniveau og dermed sætte dig endnu længere tilbage.
For at udføre en optimal træning imens man har stress, er det vigtigt, at man ikke har en puls højere end 110-120 slag i minuttet.
Motion er sundt – også hvis man har stress – men skal udøves med forsigtighed når vi taler om hård fysisk aktivitet. Når vi har stress er vores krop presset på ressourcer, vitaminer og energi. Derfor er det vigtigt, at man ikke gør det endnu værre ved at presse kroppen unødigt med hård fysisk træning.
Anbefalingen fra mig er 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen, hvor din puls ikke overstiger 110-120 slag per minut.
Når vi er moderat fysisk aktive, med den “lavere” puls, så ved vi, at træningen har en direkte afstressende effekt på kroppen, da den fysiologisk udskiller nogle stoffer der direkte modvirker stresshormonerne.