Vi er på vej imod en regulær stresspandemi

Stress-fri.nu

Jacob Frydendal Clausen,
Indehaver

Certificeret Stresscoach

Professionsbachelor i Sygepleje

Diplom i Ledelse og forandringsprocesser

stud. Master i Sundhedspædagogik og sundhedsfremme

Vi er på vej imod en regulær stresspandemi

 

Indledning

Vi ser det alle steder verden over. Mennesker rammes flere og flere af en stresslidelse. En stresslidelse som har svære kår i et moderne samfund, hvor stigende krav om effektivisering, fleksibilitet, arbejdsmængde og ikke at forglemme, det flydende arbejdstidsbegreb. Der er ikke længere tale om et 8-16 job. I langt de fleste stillinger forventes det, at vi er online og ”på” stort set alle vores vågne timer. Vi forventes at besvare mails fra USA og østen uden skelen til tidszoner og andre geografiske forhold. Vi forventes at løse stadigt stigende komplekse arbejdsforhold hurtigere, bedre, med større effektivitet og til færre omkostninger. Samtidig forventes vi, at have tid og evigt overskud til at skabe en tryg og sikker opvækst for vores børn. Vores børn der trimmes til langt hurtigere at være ”på” i forhold til valg af uddannelse og retning for deres liv.

Inden vi når frem til stresspandemien, er vi nødt til at se på nogle af de vilkår vores moderne samfund er underlagt.

Øget kompleksitet i et globaliseret samfund

Lige gyldigt om vi arbejder i det offentlige eller det private. Lige gyldigt om vi er medarbejder eller leder, chef eller ejer, direktør eller kasseassistent, om vi arbejder med maskiner eller mennesker, så rammes flere og flere af os af en stresslidelse. Vi er, alle som en, presset til at yde mere, hurtigere og bedre end før, og samtidig er der, en tiltagende grad af kompleksitet forbundet med opgaveløsningen.

Den globaliserede verden stiller virksomheder og stater over for et krav om øget konkurrenceevne og et globaliseret marked, som åbner op for nye muligheder men også nye begrænsninger, en konkurrenceevne som i Danmark er hårdt presset af højere lønninger end i for eksempel Thailand eller Polen. Vi kæmper en ulige kamp med denne globalisering, og virksomheder outsourcer arbejde til Indien og andre lande, hvor lønningerne er presset i bund. Dette påvirker os alle. Det påvirker os i forhold til jobsikkerhed, lønniveau og krav om udflytning, tilflytning og omplacering.

Endvidere ser vi, i langt højere grad end tidligere, en tendens til at velfærdssamfundene er i en opløsningsfase eller tilpasningsfase. Vi ser stigende befolkningstal, længere gennemsnitslevealder og en offentlig sektor, i hvert fald i Danmark, som står over for forfald –  i hvert fald – et forfald i forhold til, hvordan vores samfund tidligere har fungeret. Hospitaler og pleje- og omsorgssektorer, socialpsykiatri og såvel primære som sekundære psykiatriske enheder, børneinstitutioner, fritidshjem og skoler er alle ved at kollapse i et, for mig at se, forfejlet forsøg på at tilpasse den økonomi staten har til rådighed. Selv har jeg ikke i de seneste 10 år set et hospital, hvor alt ånder fred og idyl. Tværtimod hører vi oftere og oftere – og mindst en gang om ugen, om endnu en afdeling eller endnu et hospital, hvor der skal fyres for yderligere 50-100 millioner kroner. Sundhedsvæsnet er i frit fald imod et hidtil uset bundniveau fordi vi presser mennesker til umenneskelige arbejdsforhold og borgere og patienter til umenneskelige forhold. Sådan gentager det sig i mange offentlige institutioner. Folkeskolen blev kastet ind i effektiviseringshelvedet med skolereformen for et par år siden. Her skulle der nu også arbejdes mere, hurtigere og bedre.

 

Når du strammer garnet…

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet. Sådan synges i den velkendte gamle julesang. Og vi er desværre der rent politisk og samfundsmæssigt, hvor vi er ved at kvæle velfærdsstaten. De voldsomme forandringer og hastigt stigende krav til effektivisering gør, at den enkelte offentlige ansatte, i ovennævnte sektore, oftere vil gå hjem med en følelse af afmagt, utilfredshed med egen indsats, utilstrækkelighed over for kontinuerlige krav om effektivisering, fleksibilitet, professionalisme til trods, og sådan kunne jeg blive ved.

Vi er underlagt nogle arbejdsmæssige rammer, som alene er ganske rigeligt til, at vi hver især vil udløse daglig stress – og dermed er det kun et spørgsmål om tid, førend vi falder for det private eller offentlige effektiviseringshelvede. Vi kan ikke blive ved med at tro, at menneskekroppen kan klare de voldsomme forandringer, vi som arbejdstagere stilles overfor. Vi har, som arbejdstagere, aldrig ro, ingen tryghed i ansættelse, ingen kendte og bare nogenlunde stabile arbejdsopgaver. Zygmunt Bauman, der er polsk sociolog bosiddende i England, skriver om fluiditet, som er en betegnelse for den måde, hvorpå han opfatter vores samtid. Om end han kan kritiseres for at være pessimistisk over for hans samtid, så har han en pointe i forhold til hans begreb om fluiditet. Denne flydende tilstand, som han mener den moderne tidsalder befinder sig i, skal forstås som en metafor for, at der ikke længere er faste rammer omkring os. Det flyder. VI har løse ansættelser og projektansættelser, vi har møder mellem mennesker uden en fælles fortid og fremtid, et møde som kun eksisterer imens det pågår.

Lektor Peter Rod, fra UCC, skriver følgende med udgangspunkt i Bauman:

På det fleksible arbejdsmarked er ’forandring’ kodeordet, og dette spiller også ind på organiseringen af arbejds- og hverdagsliv. Et arbejdsmarked præget af fleksibilitet fratager i værste situation folk de erfaringer, som kræver tid. Den tid, folk har sammen med hinanden til at udvikle gensidig, uformel tillid, mindskes. Dette betyder, at arbejdsrelationerne bliver meget overfladiske. Samtidigt bliver det sværere for de fleste mennesker at fornemme en sammenhæng i deres eget liv. Disse vilkår betyder, at det er nedværdigende kun at arbejde for livets opretholdelse, og der er ikke den samme respekt om en ‘rigtig’ arbejder. Med andre ord: Værdigheden ved alene at udfylde en funktion og deltage på arbejdsmarkedet synes at ændre sig på det postmoderne arbejdsmarked. I Baumans konsumsamfund er arbejdsetikken blevet erstattet af forbrugeræstetikken, hvor oplevelse og nydelse er i højsædet. Denne forskydning fra arbejdsetik til forbrugsfrihed starter i vores del af verden i 1950’er og udvikler sig løbende. I dagens konsumsamfund udgør service- og oplevelses- økonomien over 70 procent af de vestlige økonomier. Hvor der i det traditionelle samfund var landbrugsøkonomien dominerende, og industriøkonomien var styrende i det moderne samfund. Et samfund beskrives ud fra den dominerende økonomi, fx landsbrugssamfundet og industrisamfundet.[1]

Baumans intention i værkerne om den flydende modernitet er, ifølge Ole Morsing fra AU, at forholde sig til og kritisere en verden med færre og færre stabile holdepunkter. Baumans tænkning er ikke simpel, og det gør det heller ikke nemmere, at han gennem sit omfangsrige forfatterskab nogle gange har ændret kurs.

I en stresskontekst er Bauman interessant i det han italesætter den flydende tilstand som vores samfund befinder sig i. Vi har ingen faste holdepunkter, og denne foranderlighed og hastigt forandrende tilværelse, er en blandt mange andre årsager til, at vi står overfor en regulær stresspandemi – en verdensomspændende stresstilstand, fordi vi har svært ved at tolke den verden vi befinder os i. Netop denne flydende tilstand, hvor meget er i en opløsningsfase, er i særhed med til at udløse stress hos mennesker, fordi det bliver ukendte faktorer, der i højere grad influerer på vores hverdag. Der er ingen ro omkring det ukendte. Der er ingen viden omkring det ukendte. Der er ingen erfaringer at trække på omkring det ukendte.

 

Vi må forstå og acceptere, at den traditionelle stressbehandling ikke kan hjælpe alle os, der rammes af stress.

I Danmark er det kun muligt, at få hjælp til en stresslidelse gennem det traditionelle behandlersystem. Du kan opsøge din læge, som kan henvise dig til en psykolog. Men langt de fleste med en almindelig form for stress kan med stor fordel afhjælpes ved en stresscoach. Vel og mærket en certificeret stresscoach. Stresslidelser er ikke noget, som kun kan løse med psykologisk samtale. Faktisk tværtimod. Hvis vi ser på den overophobning af stresshormoner, som finder sted, når mennesker rammes af stress, så er der tale om helt andre tiltag end blot samtale. Der kræves moderat motion dagligt. Der kræves en grundig afstressning førend vi bevæger os over i samtalen som værktøj. Der fordres metoder til at få bugt med den overophobning af stresshormoner, som har fundet sted i kroppen.

Alt for ofte modtager jeg, som certificeret stresscoach, folk som efter 8 gange psykologhjælp ikke har fået det væsentligt bedre.

De oplever stadigvæk, at deres hverdag udsætter dem for stress. De har lært, at de skal trække vejret helt ned i maven. Og det gør de. Men de har ikke fået hjælp til at sænke deres ophobede stresshormoner i kroppen.

Stress er ikke en eksakt videnskab. Der er en hel masse som vi ved om stress, og der er mange enslydende fortællinger om, hvordan det at have stress, opleves og føles. Men der er også individuelle præg og der er karaktertræk som bevirker, at nogle mennesker rammes lettere af stress end andre.

I tv-programmer på blandt andet TV2, kunne vi følge mennesker som var ”fældet af stress”. Mange af dem var blevet vejledt til at lægge sig ned, når de oplevede stress. De skulle afslappes og have ro til at komme sig. Noget af det vigtigste omkring stress er dog en effektiv afstressning, hvor man via moderat motion rent faktisk brænder nogle af de overophobede stresshormoner i kroppen af. Ved effektiv afstressning kan vi reducere sygefraværet markant for den enkelte med en stresslidelse. Der er ikke nogen evidens for, at den stresslidende skal ligge sig rask igen. Det er en misforståelse, hvis I spørger mig.

Når mennesker kommer i behandling af stress hos mig, så skal de som tidligere skrevet, først og fremmest afstresses. Deres stresshormoner adrenalin og kortisol skal bringes tilbage til deres normale niveauer. Dette gøres bedst ved at motionere moderat i 30 minutter hver dag. Derudover skal de lære en teknik til at slappe af. Der er mange forskellige måde at blive guidet til at finde denne ro. Jeg anvender app’en Stress Af, som er en del af Bjarne Toftegårds koncept. Et koncept som virker, et koncept som rigtig mange mennesker har haft glæden ved at stifte bekendtskab med, og ikke mindst rigtig mange mennesker, som lærer at forebygge, håndtere og undgå yderligere stressophobning og stresslidelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *