Stress, stenalderen og det moderne menneske

Stress er noget vi alle kender til. Hvad enten vi selv har oplevet en svær stresstilstand eller en nær ven eller en i vores familie har været svært stresset, så har vi alle oplevet stress helt tæt på. Når vi i dagens flygtige og flydende samfund taler om stress og hvad der kan give stress eller ikke kan give stress, så er der et fortidslevn som vi alle er nødt til at forholde os til.
Stress opstår i en af hjernens ældste dele, det som nogen kalder krybdyrhjernen. Denne del af vores hjerne har ikke ændret sig nævneværdigt siden stenalderen, og derfor er det væsentlig, at forstå, hvordan stress systemet fungerer og hvad stress systemet var udtænkt til at skulle gøre for stenaldermennesket.
I stenalderen var menneskenes vilkår noget anderledes end de er for os i dag, i det ‘hypede’ og hurtigt omskiftelige  samfund. Stenaldermanden sov formodentlig et sted mellem 14-16 timer i døgnet, gik så på jagt, for at skaffe føde, hvorefter maden blev indtaget. Skulle stenaldermanden blive mødt af en trussel – som hvis for eksempel en sabeltiger pludselig viste sig på savannen midt i jagten, her ville stress systemet straks sætte ind. Stress systemet kaldes også meget passende for kamp-eller-flugt systemet, fordi det er netop lige, hvad systemet aktiverer og mobiliserer i vores krop. Skulle sabeltigeren pludselig stå foran os, ja så analyserer hjernen hurtigt om truslen er overkommelig, og dermed noget vi kan bekæmpe, eller om vi skal tage benene på nakken og tage flugten.
Systemet fungerer ved blandt andet at udskille stresshormonet Adrenalin, som er det hormon, der først sættes i reaktion i vores krop. Adrenalin bevirker, at vi kroppen hurtigt omstiller nogle væsentlige ændringer i vores krop. Adrenalin bevirker, at der frigives en masse energi i form af sukker- og fedtstoffer til blodbanen. Den ekstra energi skal kroppen bruge til kamp-eller-flugt handlingen. Samtidig bevirker Adrenalin at vores immunsystem mobiliseres sådan at kroppen bedre kan modstå en kamp og dermed at blive såret. Derudover stiger vores åndedragfrekvens og vores puls. Alt dette skal være med til at stille kroppen i højeste alarmberedskab.

Udfordringen i det moderne, omskiftelige og hurtige samfund er, at det er det samme system vi er overladt til i dag – og dette giver nogle uhensigtsmæssige forhold, som vi må forholde os til i forbindelse med stress.

Det er meget sjældent, at vi i den moderne tid vi lever i, står over for en sabeltiger – og det er heldigvis dejligt, men fremfor en sabeltiger, så bevirker ting i dagligdagen samme funktioner som ovenstående. Det kan være når der tikker endnu en mail ind nede i højre hjørne af computerskærmen med et rødt udråbstegn – mange vælger hurtigt at trykke på linket før det forsvinder, og straks forholde sig til mailen, og besvare den. Denne lille ting, som vi kan udføre rigtig mange gange dagligt, kan muligvis udskille et stressrespons hos dig. Faresignalet – selvom det er en mail og ikke en sabeltiger – forårsager at samme udskillelse af adrenalin finder sted, og bevirker samme omstillinger i din krop.

Mange andre ting i vores hverdag kan på samme vis udløse et stressrespons og dermed udskiller vi ofte stresshormoner i kroppen. Udskiller vi det for mange gange om dagen vil vi ende med en overophobning af stresshormoner i kroppen, og det vil bevirke, at vores mentale og fysiske funktioner udsættes for en unødig overbelastning. Står det på i længere tid vil det kunne ende med en egentlig stresslidelse.

Af: Jacob Frydendal Clausen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *